Hvert badeværelse er en verden i sig selv

70 kilometer syd for Stockholm, midt i det centrale Trosa, tårner Villa Thyringsborg sig op. Hvis man ser bort fra grunden, som endnu ikke er anlagt, kunne man nemt få det indtryk, at det er en "engroshandlervilla", der har stået her i flere generationer.

 

En eksklusiv fornemmelse af svundne tider

Den eksklusive villa er på 300 m 2 og har en fantastisk udsigt over Østersøen. Ejerne Cathrine og Kristofer har selv tegnet huset og bor her med deres to børn. De ville skabe et eksklusivt hjem med et ældre udtryk hele vejen igennem, som passer ind i de smukke omgivelser. Ønsket var, at villaen ville blive opfattet som et ældre hus, der havde fået en gennemgribende renovering, hvor de originale detaljer var bevaret. Alle, der kommer på besøg, kan konstatere, at missionen er lykkedes.

 

Hele byggeprojektet på Instagram

Nordiske kvalitetsmaterialer og spor af svundne tider er gennemgående temaer i huset, for eksempel gulve i massivt gran og kalksten samt døre fra århundredeskiftet og tagbjælker fra 1800-tallet. Undervejs i projektet har Cathrine sørget for, at alle interesserede har kunnet følge med i projektets udvikling. Instagram-kontoen @villa_thyringsborg har i dag over 10.000 følgere, som engagerer sig i byggeplaner, materialevalg og udsmykning.

 

Masser af karakter fra Gustavsberg

I modsætning til resten af huset er tanken med de tre badeværelser, at de skal have hvert deres udtryk: Et gammeldags og landligt badeværelse på underetagen, som passer til resten af husets stil, et lyst badeværelse i skandinavisk stil på overetagen, som opfylder den moderne families krav til en bekvem hverdag og er lidt mere privat, og i forbindelse med master bedroom er der planer om et badeværelse, der ville passe ind i en luksuriøs hotelsuite.

 

Stemningsfuldt – og smart

At produkterne fra Gustavsberg var solide og af høj kvalitet kom ikke bag på Cathrine og Kristofer (vi spurgte dem nemlig), men de blev positivt overraskede over det brede udvalg: "Vi er meget tilfredse med sortimentet. Man har frihed til at eksperimentere og skabe det miljø og det udtryk, man ønsker," siger Cathrine.

Produkterne fra Gustavsberg har også gjort det muligt at indbygge smarte løsninger, som gør hverdagen lidt mere bekvem. For eksempel er alle badeværelsesmøbler fremstillet i materialer, som kan tåle fugt, og samtlige badeværelser er udstyret med et wc, som har den revolutionerende skylleteknik Hygienic Flush. Det er smarte valg for en børnefamilie.

Badeværelse i gammeldags landlig stil

Af hensyn til gæster og for at afspejle husets karakter har familien skabt et badeværelse i gammeldags stil på underetagen. Badeværelsesskabet har låger med ramme, som giver en mere landlig fornemmelse, der udstråler gedigent håndværk. Stemningsfulde skålgreb i poleret krom fuldender det gammeldags look. Væggene er delvist beklædt med hvide metrofliser med skrå kant og lys fuge. De øvrige vægflader er malet i en varm og behagelig grå nuance. Klinker i imiteret kalksten, som er mindre sart end ægte kalksten, udstråler kvalitet.

To store vinduer giver et fantastisk lysindfald, som opfanges af spejlet over håndvasken. "Jeg kan rigtig godt lide det store, runde spejl. Man kan se ud over Østersøen, mens man vasker hænder," siger Cathrine.

Vi er meget tilfredse med sortimentet. Man har frihed til at eksperimentere og skabe det miljø og det udtryk, man ønsker

Cathrine Estevie

Vi skal leve med det her badeværelse i rigtig mange år, konstaterer Cathrine. Det kan styles på mange måder.

Cathrine Estevie

Rent og nordisk badeværelse

Det fælles badeværelse på overetagen er indrettet med et lyst og stilrent nordisk udtryk. Grundfarven er hvid, så man kan style med naturmaterialer som flet, træ og grønne planter og variere udtrykket med håndklæder og pyntegenstande i forskellige farver. Vaskeskabet har glatte låger, og armaturet udstråler tidløs skandinavisk elegance.

Rummets vægge er flisebeklædte i moderne stil med en lys fuge. Gulvet er lagt med slidstærke klinker i imiteret kalksten. "Vi skal leve med det her badeværelse i rigtig mange år," konstaterer Cathrine. "Det kan styles på mange måder."

Badeværelse a la luksushotel

Forældrenes eget badeværelse er ikke bygget færdigt endnu, men i hverdagen klarer familien sig fint med de eksisterende badeværelser. Planen er at skabe et mere maskulint, industrielt udtryk som på et moderne hotelbadeværelse. Cathrine tror på, at man som forælder skal unde sig lidt spa-tid for sig selv en gang imellem. Væggene er flisebeklædte med mørk fuge. De omhyggeligt fritlagte bjælker i loftet matcher gulvklinkerne i trælook. Badeværelset skal indrettes med et stort badekar på fødder for at skabe en eksklusiv atmosfære. Voksenfaktoren understreges med sorte badeværelsesskabe med sorte lædergreb og matchende sorte armaturer. Samtlige badeværelsesmøbler kommer fra Gustavsberg og har til formål at gøre det endnu tydeligere, at det her ikke er børnenes domæne. Det er i hvert fald planen ...

Cathrines byggeråd

Opførelsen af Villa Thyringsborg har været en lang og lærerig rejse. Cathrines helt grundlæggende råd till alle, der bygger om og skal lave badeværelse, uanset om det er stort eller lille, er at overveje nøje, hvad man vil have, og hvad familien har brug for i hverdagen. Eller som hun selv udtrykker det: "... tænke på, hvordan man bevæger sig rundt på badeværelset, i huset og i tilværelsen."