[Translate to Danish:] Artic Grey

Badeværelsestrends 2022: Sådan gør du badeværelset til dit yndlingsrum

Badeværelset er et af de vigtigste rum i ethvert hjem. Det er her, vi gør os klar til den dag, der venter forude, det er her, vi finder ro i en hektisk hverdag, og det er her, vi tilbringer dyrebare stunder – på egen hånd og sammen som en familie. Alt dette er rigtig gode grunde til at gøre badeværelset til noget ganske særligt: Et fantastisk rum, hvor man gerne opholder sig lidt længere. Indrettet i en stil, der kan holde i mange år. Hvordan gør man det? Med kvalitetsmaterialer, smarte funktioner og smukt, tidløst design.

 

Kvalitet for alle sanser

Badeværelset er ikke et rum, der skal følge hastigt skiftende trends. Det skal trods alt holde i gennemsnit 20 år og helst skænke os glæde hver dag. Det perfekte grundlag for dette er kvalitetsmaterialer fremstillet af naturlige råvarer, fx porcelæn. Der er ikke meget, der slår porcelæn, når det gælder naturlighed, bæredygtighed og holdbarhed, og det skaber nydelse for alle sanser.
Med porcelæn kan man skabe flydende konturer, skarpt definerede linjer eller spændende, organiske former med en blank overflade eller en fløjlsblød, mat finish. Porcelæn er også behageligt at røre ved.

 

Jordfarver og personlige valg

I dag er skandinaver kendt for ofte at vælge hvide badeværelser i modsætning til i 70'erne, hvor trenden var, at man havde toilet, håndvask og badekar i matchende farver såsom olivengrønt, blåt og gult.

"Vi kan se, at trenden er vendt, og at der er en stigende interesse for at sætte kulør på indretningen, også på badeværelset" fortæller Fredrik Leander, som er produktchef hos Gustavsberg.

At have mod på at vælge en farve på badeværelset betyder ikke nødvendigvis, at det får en kortere levetid. Bevidste og personlige valg i dæmpede og jordnære nuancer inspireret af naturen skaber et godt udgangspunkt for et tidløst badeværelse. Et godt eksempel på dette er møblerne i Graphic-serien fra Gustavsberg, der tager udgangspunkt i et klassisk udtryk med moderne detaljer, som holder over tid.

 

[Translate to Danish:] Estetic rainshower

Sort som kontrastfarve

En anden klar trend er at tilføje sorte detaljer på badeværelset for at give det en ekstra dimension ved hjælp af stærke kontraster. Mange vælger mindre detaljer såsom armatur, greb eller toiletbørste, men også brusere, brusevægge og wc'er i sort efterspørges i stadig stigende grad.

 

 

Tænk på fremtiden allerede i dag

Hvis du vil have, at dit badeværelse skal holde længe, bør du også tænke på funktionalitet, fx at der er god og tilstrækkelig opbevaringslads. Et godt tip er at vælge et flot højskab, hvor der er plads til at gemme vasketøjskurven af vejen.

Det er også vigtigt at tænke på, hvor meget vand man bruger, og hvilke produkter der kan bidrage til at mindske forbruget. Gustavsberg arbejder med et stort fokus på at sænke vand- og energiforbruget, uden at det går ud over komforten. Resultatet er et mere bæredygtigt forbrug, som belaster miljøet og økonomien minimalt.

Et lige så vigtigt aspekt i forhold til langsigtet planlægning af badeværelset er anvendelighed på tværs af generationer. Tidløst, skandinavisk design er garanti for fremtidssikring af badeværelset. Det skal trods alt ikke bare holde længe, men også være flot længe.