Vedligeholdelsesvejledning

Behandl dit badeværelse godt, så behandler dit badeværelse dig godt. Det at holde dit badeværelse rent handler ikke bare om hygiejne. Med den rette pleje får du alle flader og detaljer til at fungere bedre og længere. Sådan gør du. Hent vejledningen her i pdf format:

Sanitetsporcelæn

Specialhærdet sanitetsporcelæn er et af de materialer, der er lettest at vedligeholde. Og hvis du vælger porcelæn, der er overfladebehandlet med Ceramicplus, bliver det endnu lettere at holde rent.

Hvis du rengør porcelænet ofte, er det sværere for snavs og kalk at sætte sig fast. Hvis det sædvanlige rengøringsmiddel ikke har den ønskede virkning, kan du anvende citron- eller vinsyre fra apoteket. Fortynd i henhold til anvisningerne og anvend væsken i wc-skålen. Tør/skrub den fugtige overflade og skyl grundigt efter. Fjern kalkpletter med almindelig husholdningseddike. Fortynd i henhold til anvisningerne. Hvis du opvarmer eddiken, virker den endnu bedre.

Brug aldrig slibende rengøringsmiddel. Det beskadiger glasuren på lang sigt. Anvend heller ikke stærkt alkaliske, ludbaserede afløbsrensemidler, der kan beskadige både porcelænet og være miljøskadeligt.

Sprøjt ikke rengøringsmiddel direkte mod skylleknappen eller toiletsædet, da der er risiko for, at de indvendige komponenter kan tage skade. Tør af med en blød klud.

På wc’er, der skal stå i et uopvarmet rum, bør skyllecisternen tømmes og tørres. Hæld ca. 4 dl frostbeskyttelsesmiddel i vandlåsen. Anvend et miljøvenligt produkt.

Sanitetsporcelæn med ceramicplus

C+ er en overfladebehandling, der gør det endnu lettere at holde porcelænet rent. Behandlingen lukker porerne i porcelænet, så vandet danner dråber og trækker snavs og kalk med sig ned i afløbet.

Daglig rengøring med en blød klud/børste og eventuelt et mildt rengøringsmiddel er nok til at holde det rent og frisk. Anvend et eddikebaseret rengøringsmiddel, hvis du har brug for noget stærkere, der er effektivt mod kalk. Anvend aldrig slibende eller talkumbaserede produkter (pH højere end 10). I øvrigt gælder det samme som for sanitetsporcelæn (se ovenfor).

Udsæt ikke wc-skålen for miljøfarlige emner som opløsningsmidler, stærke kemikalier eller giftstoffer. Det skader miljøet og kan også beskadige C+ overfladebehandlingen. Din garanti ophører, hvis der er anvendt/anvendes sådanne emner i wc-skålen.

Toiletsæder

Anvend en sæbeopløsning eller et mildt rengøringsmiddel. Anvend aldrig klorinbaseret eller slibende rengøringsmiddel. Tør efter med en ren klud. Aftør kalk og urinpletter på sædets underside, så de ikke sætter sig fast. Hvis pletterne ikke forsvinder, skal du gnide flere gange med varmt sæbevand på en blød klud.

Sprøjt ikke rengøringsmiddel direkte mod toiletsædet, da der er risiko for, at de indvendige komponenter kan tage skade. Tør af med en blød klud.

Vores bløde og hårde sæder er gennemfarvede og mister ikke farven ved korrekt anvendelse. Men hårde sæder kan blive forsømt på undersiden på grund af for lang tid mellem rengøring. De kan eventuelt friskes op med en let polering med bilpoleringsmiddel uden slibemiddel på en blød klud.

Gør det til en vane at lade låg og sæde være løftet efter rengøring af wc-skålen, så vaskemiddel og vand kan tørre.

Armaturer

Gør det til en rutine at aftørre dine armaturer ofte og gerne direkte efter anvendelse. På den måde slipper du for at skulle bruge aggressive og miljøskadelige midler. Anvend en blød klud. Så slipper du for kalk og grimme pletter.

Rengør regelmæssigt forkromede og anodiserede overflader med flydende, pH-neutralt rengøringsmiddel eller en sæbeopløsning. Tør efter med en blød, tør klud. Hvis der alligevel opstår kalkaflejringer: Anvend Gustavsbergs surface-cleaner, Art GB2510160, eller almindelig husholdningseddike, og skyl grundigt efter med vand.  

At alle typer af slibende produkter, f.eks. ståluld, grove svampe, skuremidler og lignende giver en mat og ridset overflade.
Brug aldrig syre-, klor- eller alkoholholdige rengøringsmidler, fordi sådanne kan give grimme pletter og beskadige overfladen. Hvis du anvender disse i nærheden af armaturet, skal du beskytte det mod stænk.
Undgå at spraye rengøringsmiddel direkte mod armaturet. Det kan beskadige komponenter inden i armaturet. Anvend i stedet en skånende og mere effektiv klud.
Undgå frem for alt følgende emner i rengøringsprodukter: saltsyre, fosforsyre, eddikesyre og klor. Selv aluminiumklorid, der anvendes som antiperspirant, kan give misfarvninger.
For varmt vand og højtryksspuling kan forårsage beskadigelse.
Hvis der er risiko for frost, f.eks. i uopvarmede huse og fritidshuse, skal du tømme armaturet for alt vand før vintersæsonen. Ellers skal det afmonteres og opbevares i et opvarmet rum. Hvis armaturet tømmes for vand og efterlades, skal du afmontere reguleringsdelen/keramikdelen, hvis det er et et-grebs armatur. Hvis det drejer sig om et termostatarmatur, skal termostatpatronen/reguleringsdelen afmonteres, og armaturets lukkedel stilles i åben stilling. Selv under transport af et vandfyldt armatur ved minusgrader forekommer fryserisiko.

Badekar

Rengør det efter hver anvendelse for at forebygge snavs- og kalkaflejringer. Brug et mildt og skånsomt rengøringsmiddel, f.eks. et opvaskemiddel og en blød børste eller svamp. Skyl efter med bruseren. Fjern eventuelle misfarvninger med almindelig citron- eller vinsyre fra apoteket. Kom lidt på en fugtig klud, gnid på pletten, og skyl grundigt. Kalkpletter fjernes let og skånsomt med husholdningseddike. Gnid eddiken på med en fugtig klud, og skyl efter.

Rengør Bette Glaze-behandlede flader med en blød klud – Bemærk! ikke mikrofiberklude og kun med et mildt rengøringsmiddel.

Hvis du vil vaske tøj eller lægge det i blød, skal du bruge et mildt vaskepulver til finvask eller flydende vaskemiddel. Stærke vaske- eller iblødlægningsmidler kan beskadige badekarrets emalje.

Anvend aldrig slibende rengøringsmidler, ståluld, svampe med slibeeffekt, klorin- eller fosfatholdige midler samt opvaske- eller vaskemiddel til maskiner.

Badekar med Glazeplus

Vores badekar fås også med den ekstra overfladebehandling, glazeplus, en krystalklar polymerfilm, der beskytter badekarrets overflade mod snavs og kalkaflejringer. Det gør rengøringen nemmere og mindsker behovet for rengøringsmidler.

Badeværelsesmøbler

Badeværelsesmøbler fra Gustavsberg tåler fugt, men må ikke overspules med vand. Undgå at placere dem direkte op mod badekar eller bruser uden ordentlig bruseafskærmning. Lad ikke vand blive liggende på fladerne. Tør det af så hurtigt som muligt. Rengør med et mildt rengøringsmiddel og en blød klud.

Brus

Bruseprodukter fra Gustavsberg er behandlet med ”Clear glass”, som lukker porerne og giver en smudsafvisende overflade. Men dit bruseprodukt holder sig alligevel bedst, hvis det rengøres regelmæssigt.

Undgå kalkaflejringer på glasvæggens inderside ved at tørre af med en gummiskraber eller klud efter hver anvendelse. Anvend et mildt rengøringsmiddel til mere grundig rengøring. Specialrengøringsmiddel til brusere, almindelig vinduesrens eller flydende opvaskemiddel kan anvendes. Gustavsbergs eget rengøringsmiddel, Art.nr.: GB2510140, er specielt egnet til glas, fliser og spejle.

Brug aldrig acetone-, syre- eller alkoholholdige rengøringsmidler eller midler med slibende egenskaber.