Bruserarmaturer

Gustavsbergs bruserarmaturer med termostat er udstyret med mange smarte funktioner, der gør dem både sikre og nemme at anvende. Armaturerne reagerer hurtigt og kompenserer for de tryk- og temperaturforandringer, som kan forekomme i vandforsyningen – så der opnås en jævn og behagelig vandtemperatur. De er desuden udstyret med en indbygget automatisk skoldningssikring, som forhindrer, at vandet bliver for varmt. Safe touch-funktionen reducerer varmen på armaturets forside og dermed risikoen for at brænde sig. Suppler gerne med en drejelig hane, der øger sikkerheden og giver mere plads i badekarret.